Kostens betydning
- i et østasiatisk perspektiv
Inden for den østasiatiske tradition og kultur findes en viden om og en forståelse af kostens betydning for vores balance, sundhed og helbredstilstand, som er dimensioner dybere, end vi kender det i Vesten. Der er et alment og detaljeret kendskab til, hvilken kost der er hensigtsmæssig i næsten enhver situation og under næsten en hvilken som helst omstændighed, og ligeledes hvilken kost, der er uhensigtsmæssig. Kost bruges i vid udstrækning til at selvbehandle helbredsmæssige ubalancer og sygdomme og til at bevare sundhed og balance.
Måske på grund af vores manglende viden og forståelse omkring kostens vigtighed for vores sundhed, spiller uhensigtsmæssig kost en afgørende rolle for udviklingen af sygdom og ubalancer i Vesten.
Madens effekt på krop og psyke
Den traditionelle kinesiske indsigt i kostens betydning bygger ikke på viden om mængden af næringsstoffer og andre indholdsstoffer i maden. Den bygger på observationer af, hvilken effekt de forskellige fødevarer har på krop og psyke og på årtusinders erfaringer med at anvende kost til at understøtte sundhed og balance.
Det her beskrevne er således en helt anden tilgang til kost, end den vestlige, og der er ikke i vestlig fortstand evidens for virkningen af kosten, som den beskrives.
'Sundt og usundt'
I Vesten har vi udviklet en forestilling om 'sunde' og 'usunde' fødevarer. Nogle fødevarer er sunde, det vil sige gode for os, selv om vi ikke nyder dem. Andre fødevarer er usunde, det vil sige dårlige for os, og vi spiser dem med skyldfølelse eller undgår dem. Set fra en østasiatisk synsvinkel er det individuelt, hvad der er godt for os. Det afhænger af, hvilke ubalancer, vi hver især har tendens til.
Om at spise godt
"Det er vigtigere at helbrede vores forhold til mad end at ændre, hvad vi spiser"
Daverick Leggett, kinesisk kostterapeut
Det signal, vi sender vores fordøjelsessystem, er afgørende for, hvordan vores krop tager imod det, vi spiser, uanset hvad det er. Hvis vi for eksempel spiser en flødeskumskage med skyldfølelse, vil fordøjelsessystemet stritte imod og ikke fungere optimalt. Hvis vi spiser den samme flødeskumskage med nydelse, vil fordøjelsessystemet opfatte den som noget værdifuldt, tage imod den næring, der er i kagen, og omsætte den optimalt. På samme måde - hvis vi tvinger os selv til at spise noget, vi ikke bryder os om, fordi det er ’sundt’, vil fordøjelsen stritte imod. Hvis vi spiser noget, vi nyder, vil det omsættes bedre.
Nærvær
Hvis vi er nærværende over for os selv og mærker efter, hvad vores system beder om, kan vi med tiden træne os i at mærke, hvad der er godt for os. Vi kan lære at skelne mellem dét, som er en craving, det vil sige en kompensation for et behov, vi ikke tager os af, og dét, som reelt nærer os, både fysisk og følelsesmæssigt.
Glæde
Spis med nærvær, glæde, taknemmelighed og venlighed over for dig selv. Misbrug ikke maden som straf eller belønning.
Kulde og rå mad
For meget rå eller kold mad eller væske svækker fordøjelsen, som er meget følsom over for kulde. Fordøjelsesprocessen skal bruge varme. Kulde nedsætter tempoet og sløver hele fordøjelsesprocessen (og alle andre processer i krop og psyke). Det betyder, at maden ikke bliver ordentligt omsat, og kan føre til svækkelse af fordøjelseskræfterne, som kan give problemer som blandt andet oppustethed og overvægt. At tilberede maden let ved at tilføre en smule varme (dampe eller lynstege) støtter fordøjelsen, samtidig med, at madens næringsværdi bibeholdes. Iblødsætning, fermentering og spiring er andre måder at 'tilberede' maden på, som letter fordøjelsen.
Drik mellem måltiderne
Drik mellem måltiderne. Hvis vi drikker for meget væske til måltiderne, fortynder vi mavesyren, som skal fordøje vores mad, og svækker hermed hele omsætningen af mad til næring og energi. En lille kop varm væske, for eksempel jasminthe, sammen med måltidet er nyttigt, men hovedparten af vores væskeindtag har vi bedst af at drikke mellem måltiderne.
Spis, når du spiser
Hvis vi gør andre ting, mens vi spiser, for eksempel arbejder, læser eller ser fjernsyn, skal vi bruge energi på dét, hvilket betyder, at fordøjelsen har mindre energi til rådighed.
Kropsholdning
Vores kropsholdning, mens vi spiser, har indflydelse på fordøjelsen. At sidde med benene over kors, krummet sammen eller i en forvreden stilling komprimerer fordøjelsesorganerne og hindrer madens passage gennem mave- tarmsystemet.
Tyg maden
Veltygget mad aflaster fordøjelsesarbejdet og øger effektiviteten af næringsoptagelsen. Kolde fødevarer bliver desuden varmet op under tygningen, hvilket yderligere aflaster fordøjelsen. At tygge maden godt sikrer også, at vi ikke spiser maden for hurtigt, så vi ikke når at mærke, hvornår vi har fået nok.
Stop før du er mæt
Hvis vi spiser for meget ved et måltid, skaber vi madstagnation, en midlertidig kø af fødevarer, der venter på at blive behandlet i fordøjelsessystemet. Som resultat føler vi os trætte, mens vores energi er optaget af at fordøje den overskydende mad. Hvis dette bliver en vane, kan fordøjelsen blive overanstrengt og drænet.
Spis ikke for sent
Hvis vi spiser for sent på aftenen, fungerer fordøjelsessystemet langsommere, og maden er for længe om at blive omsat. Det kan medføre madstagnation
Spis levende mad
Jo friskere maden er, jo mere energi og næring indeholder den. Økologisk og lokalt dyrket mad indeholder generelt mere energi. Iblødsætning af korn og kerner starter en spiringsproces, som øger energimængden i maden.
Herbal Bone Broth
Herbal Bone Broth (HBB) er en kraftsuppe, som tilsættes en blanding af kinesiske urter, der er individuelt udvalgt til den, der skal indtage suppen. HBB bruges i den østasiatiske kultur som en mellemting mellem mad og urtemedicin.
Traditionelt koges HBB på dyreknogler eller kylling, men man kan sagtens lave en vegansk HBB.
HBB er rigtig godt som et supplement til akupunkturbehandling. Det er specielt godt til at booste fertiliteten og til restitution efter fødslen, men kan være en støtte i mange andre situationer også.
Læs mere og se opskrifter på Herbal Bone Broth