10 dage i barselseng
Hvad ville der mon ske med amning, tilknytning, familiedannelse og vores børns følelsesmæssige, fysiske og kognitive udvikling, hvis det var helt almindelig praksis at ligge i barselseng i 10 dage? Altså LIGGE nøgen i sengen hud mod hud med sit nøgne barn HELE døgnet i bare 10 døgn (udenfor rækkevidde af mobile devices)?
Den Gyldne Måned
Ifølge gammel kinesisk tradition ligger en kvinde i barselseng i 41 dage. I den tid kommer hun ikke ud af sin seng. Traditionen foreskriver, at hun ikke udsættes for kulde, anstrengelse, emotionelt stress og pres eller nogen som helst anden ikke-konstruktiv påvirkning.
Mor og/eller svigermor flytter ind og serverer varm, nærende mad, specifikt tilberedt til den nye mors behov. Hun bliver sengebadet med varmende ingefærvand. Hun får varmebehandling med den fantastiske kinesiske urt moxa; hun får massage, urtemedicin og akupunktur.
I denne periode skal den nybagte mor restituere efter den enorme fysiske, følelsesmæssige og mentale kraftanstrengelse, en graviditet og en fødsel repræsenterer for enhver kvinde. Hun skal lades op med energi til amningens udfordring. Og hun skal fyldes op med moderlig omsorg, så hun selv bliver i stand til give den omsorg videre til sit nyfødte barn.
Hver femte dansker ammer ikke
Dette står i (hjerte)skærende kontrast til det, vi oplever i dagens Danmark. Vanskeligheder med ammeetableringen er snarere reglen end undtagelsen, og kun godt halvdelen af nybagte mødre ammer mere end 4,5 måneder.
Dette på trods af, at det er videnskabeligt bevist og helt almindeligt kendt og anerkendt i Danmark, at amning uden sidestykke er den bedste ernæring for et spædbarn. Desuden indeholder modermælken mange vigtige antistoffer. Sundhedsstyrelsen anbefaler fuld amning uden tilskud af nogen art i de første 6 levemåneder.
Det er også videnskabeligt bevist, rimeligt velkendt og i mange kredse anerkendt, at den helt tidlige kontakt og tilknytning, som amningen er en uadskillelig del af, er af afgørende betydning for det lille nye menneskes livslange udviklingsforløb. Ikke bare følelsesmæssigt, men også fysisk og kognitivt.
Og det er videnskabeligt bevist, selvom vigtigheden, kompleksiteten og rækkevidden af det endnu ikke er almindeligt kendt , at hud mod hud kontakt katalyserer udskillelsen af Oxytocin. Oxytocin kaldes Kærlighedshormonet og er afgørende for den følelsesmæssige tilknytning mellem mor og barn, for amningen, for produktionen af modermælk og i det hele taget for det lille nye barns (og vores andres) oplevelse af, at der er en mening med at komme til Verden. Hud mod hud praktiseres på fødeafdelingerne indenfor de første par timer efter fødslen – men hvad så derefter?
Amning kræver tid, ro, fysisk og følelsesmæssig kontakt og nærvær - og helt afgørende: støtte. I Danmark udskrives de fleste nye mødre fra barselafdelingerne efter maximalt 2 døgn, og der er meget lidt støtte i hjemmet efterfølgende. Den egentlige mælk falder først til på 3. dagen efter fødslen, og det tager 1-3 uger at etablere en velfungerende amning.
Manglende tillid
Som alle andre pattedyr har vi mennesker en naturlig viden om amning og yngelpleje. Denne viden bygger dels på vores instinkter og dels på de erfaringer, vi kan få, ved at iagttage andre mødre gennem vores opvækst og liv. Det nyfødte barn har de samme reflekser og instinkter som andre dyrebørn.
Desværre lever vi i en kultur, hvor vi i alarmerende grad har fjernet os fra vores instinkter. Desuden lever vi adskilt fra en større familiesammenhæng og derfor ikke har mange rollemodeller i forhold til det at blive familie. Mange nye mødre har ikke megen erfaring med pasning af spæde børn og tør ikke stole på deres egne instinkter og følelser. Temmelig rigide procedurer på vores barselafdelinger kan medvirke til at fratage den nye mor tilliden til det, hun selv mærker.
Disse faktorer er med til, at alt for mange ammeforløb forstyrres fra begyndelsen og aldrig kommer rigtigt i gang. Det er forfærdelig ærgerligt for mor, for barn, for familie og for vores samfund.
Instinkt og intuition
Min datter fødte sit første barn for godt 5 måneder siden. Som yogalærer, studerende i psykomotorik, datter af en akupunktør/jordemoder og af natur et instinktivt og sensitivt menneske med en usædvanlig kontakt med sin krop og sine følelser, var hun ret godt forberedt. Hun fulgte sin intuition og sin viden og gjorde det, hun følte for. Hun lå nøgen i barselseng i 10 døgn med sin søn på brystet. Jeg gjorde det, jeg følte for (og fik lov til) og lavede kraftsupper og urteinfusioner, gav moxa-behandlinger og sov på sofaen i dagligstuen. Efter 10 dage, hvor hun reelt kun havde været ude af sengen for at gå på toilettet, begyndte hun gradvist at bevæge sig op. Oftest med sin dreng i armene eller senere i en slynge på maven.
Ikke overraskende var ammeforløbet fuldstændig ukompliceret. På trediedagen havde mit barnebarn taget på i forhold til fødselsvægten. På trods af, at drengen var overbåren, sulten og i det hele taget et intenst og sensitivt barn, der let kunne være blevet dømt ’kolikbarn’ eller noget andet lige så upræcist, var (og er) han grundlæggende tryg og rolig og har sin basale tillid intakt.
Interessant er det også, at min datter, som blødte temmelig meget i forbindelse med og i timerne efter fødslen, alligevel producerede store mængder af modermælk, der faldt hurtigt til, og at hendes blodprocent aldrig faldt til under et acceptabelt niveau.
Manglende forberedelse
Vi mangler i vores land i alvorlig grad en god forberedelse på forældreskabet. Det skrabede forberedelsestilbud, der eksisterer på nogle af vore fødsteder (på andre er det helt sparet væk), fokuserer næsten udelukkende på fødslen. Det betyder, at hovedparten af de nye forældre går ind til forældreskabet næsten uden viden og forberedelse og med forventninger, der ikke svarer til virkeligheden.
Min datter fortæller undrende fra sin mødregruppe om ammeproblemer, ’kampe’, der kæmpes og i nogle tilfælde opgives. Om nybagte mødre, der ikke aner deres levende råd. Ommanglende forberedelse, urealistiske forventninger, manglende, misvisende eller fejlagtig støtte. Om manglende kontakt, børn, der ligger for sig selv, mødre, der er optaget af deres mobiltelfoner.
Det er efter min opfattelse helt uhyrligt i et land som vores, med den viden og de ressourcer, vi har. Jeg kan blive alvorligt bekymret for, hvordan det påvirker de børn, der bliver født og vokser op i denne tid. Og hvad det dermed gør for vores verden, som de jo skal administrere efter os.
Forventninger
Hvad ville der mon ske med amning, tilknytning, familiedannelse og vores børns følelsesmæssige, fysiske og kognitive udvikling, hvis det var helt almindelig praksis at ligge i barselseng i 10 dage. Altså LIGGE nøgen i sengen hud mod hud med sit nøgne barn HELE døgnet i bare 10 døgn?
Hvad ville der ske, hvis vi gjorde det klart for de vordende forældre, at det at få et barn er en opgave, der kræver HELE mor HELE døgnet? Og at den nybagte far er en del af mor/barn ligningen og derfor optimalt set ikke skal være ansvarlig for andet end den fysisk nærværende døgnstøtte. Ikke fordi han ikke kan lave kraftsuppe mv, men fordi han også er nybagt forælder og har brug for hjælp og støtte.
At det derfor er afgørende nødvendigt at arrangere støtte udefra - som minimum de første 10 dage. Det kan være støtte fra familie eller venner, eller det kan være støtte fra feks en doula, som man betaler for det. (I Holland har man ret til daglig hjælp i hjemmet den første uge efter fødslen).
Hvad ville der ske, hvis de nybagte forældre havde en realistisk forventning til og en præcis viden om, hvad det kræver, at blive en familie? Hvad det kræver, at etablere et godt ammeforløb, og hvad det kræver, at give sit barn den basale tillid, som er så afgørende for hele dets udviklingsforløb som menneske?
Bare 10 dage i barselseng
Der er langt fra 10 dage i barselseng til de 41 dage i det gamle Kina. Og man kunne sagtens anbefale mange flere dage. Alligevel tror jeg, at bare 10 dage ville gøre en forskel, fordi netop disse 10 dage er så vigtige.
Jeg tror også, at 10 dage er en realistisk og gennemførbar periode for os mennesker i en kultur, der ikke er tilrettelagt efter, at vi hjælper og støtter hinanden.
Så lad os sprede budskabet og starte en stille barselrevolution, der kan få store konsekvenser for kommende generationers livsevne, livskvalitet, glæde, tilknytning med meget mere.
Læs mere om forskning i hormonerne, der er involveret i graviditet, fødsel, amning og tilknytning i den must-have bog af den australske læge og mor Sarah Buckley.
