Barselperioden
Golden Month
At skabe, bære, nære, føde og amme et lille nyt menneske kræver enorme ressourcer af dig, både fysisk, energetisk, følelsesmæssigt og mentalt. Alle nye mødre har brug for hvile, omsorg, støtte, næring og restitution i barselperioden.
I Kina og det øvrige Østasien er der en lang og rig tradition for pleje, omsorg og behandling af barselkvinder og spædbørn i de første, afgørende uger efter fødslen. Man siger, at mor og barn i denne tid er helt særligt modtagelig for behandling, og at kroniske ubalancer kan helbredes og forebygges i løbet af Den Gyldne Måned.
I vores del af verden er der ikke megen anerkendelse af behovet for hvile og restitution efter en fødsel. Det betyder, at mange kvinder aldrig kommer helt til hægterne efter at have født. I stedet går vi ofte alt for tidligt igang med krævende fysiske regimer for at komme tilbage 'i form'. Det kan yderligere dræne dine energiressourcer og skabe udfordringer med amningen.
På sigt kan det føre til sygdomme og belastningssymptomer, og det kan betyde, at eventuelle efterfølgende graviditeter kan bliver vanskeligere og at kroniske tilstande kan opstå, som du bærer med dig resten af dit liv.
2-5 akupunkturbehandlinger indenfor de første 41 dage af barselperioden kan hjælpe dig med hurtigst muligt at genvinde din kraft og din styrke, så du kan blive en sund, rask og stærk mor for dit barn i mange år.
Akupunktur kan hjælpe med
- restitution af krop og psyke efter fødslen
- træthed og blodtab
- ammeproblemer
- smerter i syning
- efterveer
- forstoppelse & hæmorrhoider
- vandladningsproblemer & væskeophobning
- humørsvingninger, depression eller andre efterfødselsreaktioner
- uro, gråd, kolik mm hos barnet, læs mere om Shonishin børnebehandling
Mother Warming
Mother Warming er en ældgammel østasiatisk tradition. Det er en éngangsbehandling, som gives indenfor de første 4-10 dage efter fødslen.
Yang er aktivitet, varme, kraft og energi, og du bruger rigtig meget Yang under din fødsel. I Kina og andre østasiatiske lande er der en ældgammel tradition for at ’varme mor’ med moxa i ugen efter fødslen, gerne på 5. dagen. Behandlingen genopretter den Yang, der er brugt under fødslen, og styrker og varmer livmoder, nyrer og blære.
Ved behandlingen bruges ikke akupunkturnåle, men urten moxa, som afbrændes tæt på kroppen. Moxabehandlingen varmer og styrker dine organer, understøtter din produktion af ny energi, blod og mælk og medvirker til din grundlæggende restitution. Behandlingen styrker livmoderen og hjælper den med at trække sig sammen på vej tibage til tilstanden før du blev gravid. Mother Warming understøtter også opheling af rifter eller ar efter kejsersnit.
Mother Warming er en dybt afslappende, behagelig, styrkende og livgivende behandling, der virkelig giver dig kraft og energi med ind i dit nye moderskab.
Den efter-Himmelske Graviditet
I den østasiatiske tradition taler man om den før-Himmelske graviditet, hvor barnet er i livmoderen, og den efter-Himmelske graviditet, som er de første 9 måneder efter fødslen.
I hele denne 18 måneders periode ses mor og barn som én organisme - den 'fire-øjede'. Det medfører, at alt, hvad der påvirker mor, også påvirker barnet. Vi kan derfor behandle problemer hos barnet ved at behandle mor. Det betyder, at du får akupunkturbehandlingen i stedet for dit barn. Dit barn ligger tæt ved dig eller på dig - måske ammer du imens.
Ligesom den før-Himmelske graviditet gennemløber den efter-Himmelske graviditet også 5 faser, som kan understøttes med blid akupunkturbehandling. Behandlingen gives til mor, men gavner barnet lige så meget, som det gavner mor.
Læs artikel om den efter-Himmelske graviditet på bloggen