Hyldebær-sirup

Efteråret er blæsevejr og høj blå himmel, gummistøvler og raslende bunker af visne blade, gyldne og røde farver, solskin, regn og vilde temperaturskift. Efteråret er også snue og hoste og løbende næser, og varsler begyndelsen på influenzasæsonen.

Heldigvis har vi den allerbedste antivirus medicin lige udenfør vores dør: nemlig hylden! Du kan stadig nå at lave tinktur af hyldeblade og -bark - og selv af de allersidste hyldebær.

Her finder du en opskrift på hyldebærsirup. Siruppen indeholder foruden hyldebær også lokal honning og ingefær, og har i flere studier vist sig at forkorte sygdomsperioden og formilde symptomerne ved forkølelse og influenza.

Og så smager den skønt - også for de yngste smagsløg.

 

Opskrift

  • 2 dl tørrede hyldebær
  • 3,5 dl vand/ren hyldebærsaft
  • en kanelstang (Ceylon) eller ½ tsk stødt
  • frisk ingefær i tynde skiver
  • en knivspids cayennepeber

Koges i 50-60 minutter under låg ved lav-middel varme. Afkøles og sies i finmasket si eller frugtpose, al saft presses af. Saften måles, der skal være ca 2 dl. Hvis der er mindre, suppleres med vand; hvis der er mere, koges det lidt mere ind. Saften afkøles til under 40 grader og blandes med 1 dl lokal (fordi den virker på de lokale mikroorganismer) honning og en knivspids cayennepeber.

Opbevares i køleskab, holder sig nogle dage, herefter kan det begynde at gære. Kan nedfryses.

 

Dosering

Forebyggelse af forkølelse/influenza: 1 barneskefuld dagligt; børn: 1 tsk

Behandling af forkølelse/influenza:    1 barneskefuld hver 2-3 time; børn: 1 tsk

Links

https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S1756464619300313?via=ihub&fbclid=IwAR0DZoF9qljNphqv44kvYBEnUkfj9MfZrWcJqk3IGrxBSpOUmnpwt75aJNI

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/15080016

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4848651/