Vi lever i en cyklisk virkelighed

Cyklisk bevægelse

Alt omkring os og i os - fra det allermindste til det allerstørste, der eksisterer - er altid i en cyklisk bevægelse mellem fødsel og død og genfødsel osv:

  • døgnets rytme, som gentager sig uendeligt
  • månefaserne og menstruationscyklus, som følger månens cyklus
  • årstidernes skiften
  • graviditeten, som bevæger sig gennem sin egen cyklus ligesom årstiderne
  • det samme med fødslen og barselperioden
  • ...og alt levendes livscyklus

 

Vores moderne livsstil

Den moderne livsstil har taget os gradvist længere og længere væk fra vores cykliske liv og virkelighed:

  • Med det elektriske lys er vi ikke længere tvunget til at følge døgnets rytme, men kan arbejde døgnet rundt i samme tempo.
  • Med opfindelsen af p-piller og hormonspiral kan vi sætte vores naturlige måneregulerede menstruationscyklus ud af spillet - vi kan endda vælge slet ikke at have menstruation.
  • Vi holder os ikke længere til at spise det, der gror hos os lige nu i den årstid, vi er i - og som naturen har givet os, fordi det netop er dét, vi har brug for lige nu - vi kan importere hvad som helst fra hvor som helst i verden.
  • Vi respekterer ikke graviditeten som den intense fysiske og psykiske forandringsproces, som den er - men har stor set uændrede krav og forventninger til den gravide.
  • Vi respekterer ikke fødslens naturlige rytme og cykliske natur, men styrer hvornår, hvordan og hvor hurtigt, fødslen skal forløbe.
  • Vi har mistet forståelsen for den menneskelige livscyklus og vores egne behov - fra det lille barn, der forventes at skulle skilles fra sin mor længe før, det er parat til det, og sættes i en overfyldt og underbemandet institution, til den ældre, der forventes at tilbringe sine sidste år væk fra familien på et plejehjem blandt fremmede.
  • Vi hærger vores klode og forstyrrer biorytmer og udsletter arter og ødelægger vores egen cykliske grundvold.

 

Naturens lovmæssigheder

Når vi ikke respekterer naturens grundlæggende lovmæssigheder og lever en hektisk, forceret livsstil i et unaturligt højt tempo, har det konsekvenser - blandt andet for vores forplantningscyklus:

  • Vi ved fra forskning, at en uregelmæssig døgnrytme kan påvirke hormonproduktionen og dermed fertiliteten (skiftende arbejdstider, arbejde sent om aftenen etc).
  • Ubalance mellem kønshormonerne (østrogen, progesteron) & stresshormonerne (adrenalin, cortisol, DHEA) kan medføre menstruationsubalancer, som igen kan medføre fertilitetsproblemer.
  • Uhensigtsmæssig kost kan påvirke hormonproduktionen og dermed fertiliteten.
  • Vi får børn senere i vores livscyklus, hvilket kan medføre fertilitetsproblemer.
  • Vi respekterer ikke graviditetens cykliske natur, hvilket kan medføre graviditetskomplikationer.
  • Stress og fremmedgørelse overfor sin egen natur kan give vanskeligheder med overgivelse moderrollen.
  • Vi respekterer ikke barselperioden som den fundamentalt afgørende periode, den er, hvilket kan medføre ammeproblemer, tilknytningsproblemer og følelsesmæssige problemer for mor og barn.

Læs mere i andre blog-indlæg.