
Menstruationscyklus - Indre Efterår
Indre Efterår er tiden fra ægløsning til menstruation. Energien har nu peaket, og Yang forvandles gradvist til Yin. Energien trækker indad og nedad, og vores opmærksomhed trækkes gradvist mere ind i os selv.
Dette er for mange en periode af øget sensitivitet, intuition og klarhed - for nogle en øget spirituel åbenhed - idet vi nærmer os afslutningen på cyklus og ringen sluttes.
Indre Efterår repræsenterer modning, afklaring og frigørelse fra bindinger til dét, vi ikke længere har brug for. ‘Giv slip’ er Indre Efterårs mantra. Det kan være svært og angstfyldt at give slip, og det kan indebære sorg.
Men ser vi på naturen, er der en naturlighed og meningsfylde i efteråret, som kommer af, at de andre årstider er gennemlevet i fuld udfoldelse. På samme måde er det også lettere for os at give slip, hvis vi til fulde har udlevet forårets spirende kreativitet og idérigdom og sommerens blomstring og fuldbyrdelse. Indre efterår er tid til at høste frugterne af vores udfoldelse og lade det indgå som næring til os selv.
Dét at give slip kommer så i højere grad til at handle om afklaring og erkendelse af, hvad vi egentlig dybest set har brug for, hvad, der er vigtigt og hvad, der ikke er vigtigt, og hvad, vi ikke længere har brug for. Og selvom det stadig kan være sorgfuldt at give slip, er det også en berigelse og en befrielse.
Det er Indre Efterårs mulighed.
I denne fase vigtigt, at vores energi flyder frit. Er energien obstrueret, kan det vise sig som præmenstruelle symptomer, blandt andet hovedpine, hudproblemer, sukkertrang, smerter, muskelspændinger, træthed, pletblødninger mm. Vi kan også opleve dét, vi populært kalder humørsvingninger, typisk øget irritabilitet/frustration/vredesudbrud og/eller sårbarhed/nærtagenhed og/eller nedtrykthed/depressivitet - ofte skifter vi mellem sindstilstandene.
Metal-elementet
Indre Efterår hører til Metal-elementet. I den østasiatiske forståelse relaterer Metal-elementet endvidere til:
ÅRSTID: efterår
TID PÅ DØGNET: aften
ALDER: moden voksenalder, midaldrende
RETNING: vest
ORGANER: lunger & tyktarm
KROPSVÆV: huden
FARVE: hvid
SMAG: krydret, stærk, umami
SANS: næsen, lugtesansen
EMOTION: sorg

Metal-elementet i os
Metal handler om udrensning. Lunger og Tyktarm relaterer til Metal, og hjælper os med at rense ud. Lungerne udskiller CO2 med udåndingen, og Tyktarmen renser det ud, kroppen ikke længere har brug for, via afføringen. Gennem huden, som også relaterer til Metal-elementet, udrenser vi affaldsstoffer via sveden.
Lungerne har også en afgørende rolle i forhold til at tage livsvigtig ilt ind fra atmosfæren med indåndingen og ilte vores blod, så det kan bringe ilten ud til alle celler i hele kroppen. Med lungerne ånder vi således livet ind.
Sorg er den emotion, der hører til Metal-elementet, og ubearbejdet sorg kan påvirke lungerne. Det er en tilbagevendende erfaring i min klinik, at udfordringer med astma, allergi og hududslæt kan relateres til ubearbejdet sorg, som klienten bærer på.
Metal i ubalance
Når Metal-elementet er ude af balance, kan vi opleve hudproblemer og problemer med luftvejene, nedsat immunforsvar og allergiske reaktioner, som er et udtryk for den øgede sensitivitet, som Metal repræsenterer. Vi kan også opleve, at vi har svært ved at slippe gamle mønstre og bindinger til sorg og andre emotioneller reaktioner. Eller at vi forbliver i relationer eller andre omstændigheder, der ikke er støttende for os.
Styrk din fertilitet naturligt
I online-kurset 'Styrk din fertilitet naturligt - med dine indre årstider' får du meget mere information om, hvordan du kan understøtte dine Indre Årstider gennem din livsstil, kost, øvelser, selvbehandling og meget mere.