Barsel kraftsuppe
Suppe i barselperioden er en tradition, som vi både ser i østen og i vesten, og opskrifterne er bemærkelsesværdigt ens over hele kloden.
De kinesiske kraftsupper har dog det særpræg, at de bliver kogt meget længe. Det koncentrerer varme og næringsstoffer i suppen og giver den en særligt styrkende effekt.
Det er vigtigt, at råvarerne tilsættes i den rækkefølge, der beskrives nedenfor. Ingredienserne har hver især egenskaber, der knytter dem til en af de fem faser eller årstider, og når de tilsættes i fasernes/årstidernes rækkefølge, giver det suppen en særlig dynamik, vitalitet og afrundethed.
Selv efter at være kogt 4-5 timer, koger grønsagerne ikke ud, når suppen laves efter denne fremgangsmåde.
Den sidste ingrediens i opskriften hører til Træ-fasen og forårsenergien – dette står for en god start i denne første tid med dit barn.
Jord
- 1 stykke selleri
- 4 små gulerødder eller 2 pastinakker
- 4 kartofler eller 2 søde kartofler
Metal
- 1-2 fed hvidløg
- 5 hele peberkorn
- 1 stykke frisk, revet ingefær (ca. 1-1,5 cm)
Vand
- 1/2 kop sorte bønner, som har stået i blød over nat og er blevet vasket grundigt bagefter elle er en dåse sorte bønner, drænet og skyllet
Træ
- 2 kyllingelår eller en lille suppehøne; hvis der er meget fedt, fjern det
- 1 kvist løvstikke
Ild
- 4 liter kogende vand
- 1 spsk timian
Tilberedning
Alle ingredienser tilsættes i den nævnte rækkefølge. Suppen koges under låg i mindst 4 timer på laveste blus.
De sidste 40-60 minutter (hverken mere eller mindre) tilsættes urter:
- 1 pose Barsel-urter*
eller
- 2 skiver tørret Dang Gui* rod (styrker Blod og mælkedannelse, kan udelades)
- 5 tørrede røde Jujube* (røde dadler, styrker Blod og mælkedannelse, kan udelades)
Efter kogning sies suppen, så kun essensen er tilbage og kan drikkes eller anvendes som base for andre supper eller gryderetter.
Kraftsuppen indtages varm tre gange dagligt i en lille skål, enten som den er, eller tilsæt lidt kogt korn, feks quinoa eller hirse. Du kan fryse suppen i små portioner. Kog den i 10 minutter efter optøning, det forstærker den styrkende virkning af suppen.
Kilde: Ruthild Schulze, ’Die Jahreszeiten im Palast des Kindes’
*Barsel-urter, Jujube og Dang Gui kan købes ved henvendelse til info@acubirth.dk