Hvad er Herbal Bone Broth?
Herbal bone broth (HBB) - eller urte-kraftsuppe - er en suppe, kogt i lang tid, tilsat nøje udvalgte kinesiske lægeurter* i den sidste time af kogetiden.
HBB bruges i vid udstrækning i den østasiatiske kultur som en slags bindeled mellem urtemedicinen og det, man kunne kalde kost-terapi, som er behandling og forebyggelse af ubalancer via kosten.
HBB koges traditionelt på en hel kylling eller på svine-, okse- eller lammeknogler + forskellige grønsager og koges i mindst 4 timer - ofte længere. Den sidste time af kogetiden tilsættes lægeurter, der er tilpasset den aktuelle person og situation.
Man kan også sagtens lave en vegansk urte-kraftsuppe, se opskrift her på bloggen.
HBB er meget velegnet som supplement til akupunkturbehandling, og jeg anbefaler det specielt i forbindelse med fertilitetsbehandling, i barseltiden samt i slutningen af graviditeten.
Se opskrifter på forskellige udgaver af HBB herunder og andetsteds på bloggen.
*Du kan købe suppeurter ved at sende en mail til info@acubirth.dk
Herbal Bone Broth - grundopskrift
- 2 kg okse- eller lammeknogler/marvben fra dyr, der har gået på græs; sørg for, at de er i så små stykker, som muligt; der må gerne være brusk ved.
Knoglerne steges i ovnen ved 200 C i 30 minutter.
I en stor gryde tilsættes i nævnte rækkefølge:
- Knoglerne + 1 spsk eddike + vand, så det næsten dækker + et evt. stykke kombu eller anden tang
- Toppe fra fennikel/bladselleri, stokke fra kål eller andre grønne bladgrønsager
- En tsk tørret timian eller en kvist frisk
- Rodfrugter, feks gulerod, selleri, sød kartoffel i større stykker + okseknogler + evt et stykke frisk gurkemeje i skiver
- Et stort løg i både eller et par porrer i større stykker + 5 peberkorn + 3 fed hvidløg + et stykke frisk, uskrællet ingefær i skiver
Grønsagerne kan sagtens varieres alt efter, hvad du har i dit køleskab.
Bone Broth'en simrer i 12-48 timer. Hold øje og tilsæt ekstra kogende vand, efterhånden som vandet fordamper.
Den sidste time tilsættes kinesiske suppeurter*. Suppeurterne kan evt. udelades.
Bone broth’en sies fra og stilles i køleskab natten over. Knogler & urter komposteres/kasseres.
Efter afkøling i køleskab kan det størknede fedtlag fjernes fra bone broth’ens overflade. Bone broth’en kan nu fryses ned i mindre portioner eller bruges straks som fond til supper, stuvninger etc, eller den kan saltes og drikkes, som den er.
Ved optøning skal bone broth’en koge i minimum 10 minutter, inden den drikkes, for at bevare dens varmende virkning.
Se flere opskrifter på Herbal Bone Broth her på bloggen.
*Du kan købe suppeurter ved at sende en mail til info@acubirth.dk
Herbal Bone Broth - kylling
I en stor gryde tilsættes i nævnte rækkefølge:
- 1 hel kylling med skind og ben
- Toppe fra fennikel/bladselleri, stokke fra kål eller andre grønne bladgrønsager
- En tsk tørret timian eller en kvist frisk
- Rodfrugter, feks gulerod, selleri, sød kartoffel i større stykker + evt et stykke frisk gurkemeje i skiver
- Et stort løg i både eller et par porrer i større stykker + 9 peberkorn + 3 fed hvidløg + et stykke frisk, uskrællet ingefær i skiver
- En dåse sorte bønner eller kidneybønner, drænet og skyllet, eller tilsvarende mængde tørrede bønner, der har ligget i blød i 8-12 timer, drænet og skyllet
- Vand, så det næsten dækker + et evt. stykke kombu eller anden tang
Grønsagerne kan sagtens varieres alt efter, hvad du har i dit køleskab.
Broth'en simrer i 4-12 timer. Hold øje og tilsæt ekstra kogende vand, efterhånden som vandet fordamper.
Den sidste time tilsættes Suppeurter*. Suppeurterne kan evt. udelades.
Bone broth’en sies fra. Urter og knogler kasseres, kyllingekødet kan spises, hvis du ønsker det.
Bone broth’en afkøles og kan nu fryses ned i mindre portioner eller bruges straks som fond til supper, stuvninger etc, eller den kan saltes og drikkes, som den er.
Ved optøning skal bone broth’en koge i minimum 10 minutter, inden den drikkes for at bevare dens varmende virkning.
Se flere opskrifter på Herbal Bone Broth her på bloggen.
*Du kan købe suppeurter ved at sende en mail til info@acubirth.dk